”Gud er kærlighed” det er kristendommens budskab, hverken mere eller mindre.
Eller, det mener i hvert fald Kathrine Lilleør. Men skal man forstå hvad alle de mennesker gennem de sidste 2000 år så er døde for, der er faldet for det kristne sværd så bliver man vist ikke bare en “lille smule ør”… Okay, det var lidt plat, men jeg er under et tidspres her!
Godt nok handler hendes indlæg om alt muligt andet bavl om hvorfor kristendommen da tydeligvist aldrig har haft noget i mod homoseksuelle (og fornæfter dermed 2000 års tradition for knægtelse og undertrykkelse fra først den pavelige kristendom og senere andre mindre idiosynkrasier). Men det er en diskussion kristne selv må tage, det gider jeg simpelthen ikke have noget med at gøre. Hvad jeg derimod gider lade mig irritere over er en så åbenlys idiotisk indledning til et blogindlæg i en større dansk avis: Her får du side op og side ned af gratis klik og opmærksomhed, og så spilder du den på noget så intetsigende og dumt…
Hvis kristendommen hverken er mere eller mindre end kærlighed, hvorfor er det så en missionerende religion? Hvorfor kan I ikke, i kærlighedens navn, lade andre mennesker leve deres egne liv med deres egne religioner og elske dem i dette?
Ja, men konklusion er der vist ikke nogen der giver fem flade ører for, men her kommer den alligevel: Ikke bare fordi I som mennesker accepterer jeres egne fejl (og i menneskets fejlbarligheds navn ynder intet at gøre for at forbedre det) men også fordi kristendommen handler om så meget mere end kærlighed.
Undertrykkelse og magt, for eksempel.
YOUNG MAN, are you listening to me?
I said YOUNG MAN, what do you wanna be?
I said YOUNG MAN, you can make real your dreams
But you’ve got to know this one thing!
NO MAN does it all by himself
I said YOUNG MAN, put your pride on the shelf
And just GO THERE to the FOLKEKIRKE
I’m sure they can help you today!
…at folketingen så spilder sin tid på at diskutere kristen teologi… Ja, det er en diskussion til mindre festlige dage.
Jeg har travlt. Jeg har faktisk rigtigt travlt. Om 40 minutter skal jeg sidde til samtale på min nye skole, men når man skriver noget så absurd som Anna Bridgwater gør i afslutningen af sit, ellers udmærkede, debatindlæg hos Politiken som dette:
Jeg spørger andre forældre, om de sender deres syvårige drenge alene ind i mændenes omklædning. Ingen siger ja. Risikoen for overgreb er minimal, men den er der.
Noget så pædofiliforskrækket man kan være når man står og brokker sig over andre kvinders manglende fornuft når de ikke kan forstå at en 7′årig SAGTENS kan gå med sin mor i omklædningsrummet i svømmehallen.
Jeg ser ikke et problem for kvinderne i denne sag: 7′årig “mænd” der skulle overbeglo dem og fantasere om at analvoldtage dem under bruseren når deres veninder er inde efter tøjet! Disse rovdyr må da jages væk! Nej vel…
Sandheden er jo at rovdyrene IKKE er de 7′årige eller de mænd moren ikke vil sende dem ind til. Rovdyrene her er mødrekulten der ikke VIL give slip på deres børn i deres barnlige og psykotiske frygt for pædofili der også har fået jaget enhver optakt til at tage billeder af sine børns svømmeture på flugt! TÆNK NU HVIS!
Raten af kriminalitet herhjemme er bare så lav at det er absurd. Og antallet af overgreb i svømmhallen så lav at det er idiotisk. Man skulle faktisk tro at disse kvinder baserede deres virkelighedsbillede på “Lad Den Rette Komme Ind” og ikke på fakta, medmenneskelighed og forståelse af situationer.
Langt de fleste overgreb foregår steder hvor man kan opbygge tillid. Det er svømmehallen ikke optimal til, for en 7′årig dreng der går alene i omklædningsrummet er nervøs af helvede til.
Jeg ved det, jeg stod der nemlig som 7′årig og var røvnervøs.
Med udsigt til dyrere smøger, fedtskat, højere husleje og meget mere er jeg røget i fælden: Jeg stopper med at ryge. Igen. Igen. Igen.
Forvirret og distræt kommer jeg til at rende rundt de næste dage med en cola i den ene hånd (ja, sutten må jo skiftes ud med sutteflaske) mens jeg er hidsig og fraværende. Men jeg sparer op til 900 kr. i måneden med de nuværende smøgpriser - en betydelig besparelse taget i betragtning af en månedligt fribeløb der aldrig kommer op på mere 2000 efter regninger og husleje.
Det er ikke engang fordi jeg er gal og tosset. Det var jeg da jeg røg gode smøger og måtte skift ned fordi priserne blev presset kunstigt i vejret med statslig indblanding. LA og LM smager bare ikke så godt at man gider brokke sig over at man ikke har råd. Det smager lidt af græs, for at være helt ærlig.
…og jeg taler altså af erfaring når jeg så tilføjer, at tørret (eller nyplukket for den sags skyld) græs faktisk heller ikke smager ret godt, bare fordi man stikker ild til det og forsøger at indsnuse røgen.
Men jeg har erkendt, at der er ting jeg hellere vil købe end LA. Som et par CD’er i måneden, koncertbilletter, opsparing til tandlæge o.l. Ting jeg ellers ikke har råd til.
Og så er det jo fedt med en gratis skævert. For jeg føler mig skæv, den alvorlige rygetrang er ikke slået ind endnu - kun svimmelheden.
-Poetens Vrede, der ikke har hovedet til at læse det her igennem for at se om det burde postes eller ej, men oh-well, jeg tør ikke brokke mig unødvendigt højlydt over regeringen før den rigtigt er kommet igang…. Ikke at det har stoppet mig før!
At en mand i går flyttede sig et par meter fra hans anviste plads chokerer i dag medier landet over.
Man har således hos EB søgt abepsykologer for at finde ud HVORFOR manden dog ville forbrænde de ekstra par kalorier når nu oppositionen anslår en politik hvor vi fremover vil blive totalt frigjort fra dette nytteløse helvede: At bevæge lemmerne i takt for at få, hvad vi jo ellers har biler til, nemlig: Fremdrift.
At et så skødesløs brug med ressourcer ovenikøbet sker i mod medieplanlæggeres befalinger er endnu mere chokerende, hvorfor abepsykologer anslår at det må handle om “dominans.” Dette fænomen, der tilhører dyrenes hierarki, menes at være blevet smuglet ind i TVstudiet af udanske kræfter, der ikke har forstået det åbenlyse: At vi er langt hævet over dyrenes handlemønstre og selvfølgeligt ikke har brug for hierarkier når nu vi har Helle!
Hierarkier bruges hos dyrene til at holde orden på folk og er ingenlunde sammenlignelige med magtstrukturer i det danske samfund, ligesåvel som der aldrig har foregået underkuelse i danske skolegårde. Den danske race er ganske enkelt hævet over den slags. Som Villy sagde om hændelsen: “Jeg tænkte, at der går en lille mand.”
Rygter om at Villy skulle have trådt et skridt frem som reaktion på det såkaldte “hævd af dominans” må på det kraftigste dementeres, Villy er jo både dansk og socialist. Begge grupperinger der vides hævet over den slags.
\uaztir\
Men ikke Dain, Dvalin, Duneyr og Durator, som de gamle vers omtaler.
Danskernes Partis symbol er bygget op med Yggdrasil, livets træ, som dets ramme.
Og dermed er symbolikken allerede voldtaget, som en nonne i et britisk kloster. Yggdrasil er ikke rammen hvori det danske liv udspiller sig, men selve roden til flere af verdenerne og dermed livet. Nornerne bor ved brønden for foden af Yggdrasils Ask, og dermed er Yggdrasil central i forhold til det enkelte menneskes skæbne - men aldrig rammen.
En udgave af det nordiske livstræ, hvor kronen og roden fletter sig sammen i en skøn forening.
…og uden synlig forskel på rod og krone.
Roden er vores forfædre. De der er den vigtigste betingelse for vores eksistens i dag. Kronen er vores ideal. Det vi kan skabe, hvis vi tager vores ansvar alvorligt
Og deres krone er altså deres rod…? Og med Daniel Carlsen i spidsen er roden jo DNSB, hvor han tidligere har været medlem, for nu lige at afvige fra slægten - jeg kender ikke Carlsens slægt. Så kan siden være nok så pæn og racismen nok så pænt indpakket, men den stinker stadig.
Endnu et parti og endnu et forsøg på at hi-jacke symboler og ord. “Danskernes Parti” - og så er jeg åbenbart ikke dansker hvis det ikke er mit parti. Og jeg kan åbenbart ikke ære de nordiske guder, uden at der skal komme en nazist og sørge for at jeg bliver proppet i kasse med ham.
Fire Hjorte det højeste Skud
med hævede Halse gnaver:
Dain, Dvalin, Duneyr og Duratror.
Under Yggdrasils Ask er af Orme fler
end tankeløs Tosse aner:
Goin og Moin, de er Gravvitnirs Sønner,
Graabag og Gravvållud,
Ofnir og Svafnir skal evigt, tror jeg,
tære paa Træets Kviste.
Asken Yggdrasil Anløb lider
mer end man tænker, thi Toppen
ruskes af Hjort, den raadner paa Siden,
Nidhågg hærger forneden.
Selvom jeg til tider kan fremstå knarvornt og som en kanalje og bajads (endda til tider som en fløs), er det altså ikke fordi jeg er kålhøgen, at jeg med dette gebommerlige indlæg sporengstrengs og ufortøvet vil forsøge at puste liv i disse 43 døende ord. Jeg forsøger jo altså, at sysselsætte mig med sproget.
Jeg ved jo godt, at i denne tid, hvor noget sjældent foregår i dølgsmål (det skulle da lige være hvis man ikke havde facebook), så virker det nok ikke forsporen at bruge sådanne udtryk. Nej, i dag handler det jo kun om hvordan man virker!
Politiken skriver nemlig i dag om 43 ord, som synes jævnligt brugte blot i forfjor. Det er de altså ikke mere, og det er da at forskertse sprogets muligheder. Se nu bare hvor få der forstår dette indlæg uden listen ved hånden, ja, man ville nok tænke at undertegnede fjælede med betydningen af skrivelsen. Det er da mislieblig at sproget er i en sådan forfatning.
Men jeg vil, på trods af alt, lade det være op til læseren selv at vurdere om man er en forvorpen fusentast, og i stedet forsøge gelassent at promovere ordernes brug idelig. Jeg frygter dog at de fleste vil reagere knibsk på indlæg med indhold som dette og tvivler på at Urban vil optage det i deres skrivning af artikler. Det kræver jo en vis langmodighed af den yngre læser - og sandsynligvist brug af en ordbog.
Visse af orderne kunne man dog også mistænke en moderne politiske korrekthed for at være årsag til denne udrensning. Det er jo i dag yderst ildeset at bruge ord som “negerbolle”, og man må jo også spæge sit sprogbrug en smule. Men neger betyder nu en gang blot sort og negerboller er altså sorte.
Jeg kunne træde med træske skridt og langsomt snige orderne ind i sproget igen, men det er der jo ingen ære i. Man må træde frem uden at føle behov for at tvætte sine hænder efterfølgende; med ære og kraft i stedet for at handle som en charlatan. Og synes man at man har en skellig sag er der jo ingen grund til at gemme sig blegsottigt bag et klæde, man bør i stedet træde frem med åben pande og tage de slag det giver. Det giver jo kun problemer at handle sådant for vindbøjtelen.
Så lad nu være med at være en døgenigt og lad være med at flanere efter sprogets mode: Brug dog, halsstarrig, disse ord. Skriv en dosmerseddel - men over ord du bruger for lidt og du vil se dit obsternasige klæde forsvinde!
Poetens Vrede, djærv men ikke sprogligt dorsk.
Og for en gangs skyld mødig efter at have skrevet her…
NB: Ord jeg ikke fik sneget ind fra listen:
Brødflov
Flottenhejmer
Kalas
Svanger
Trættekær
Ødeland
En og tyve fucking år i den her verden….
…don’t even get me started!
…i hvert fald hvis man skal tro det makværk af en kronik Ulla Holm har begået.
Lad mig starte med at indrømme to ting: 1. Jeg synes nordisk/skandinavisk er positiv-ord når vi snakker mad og kultur. Ikke at den er bedre end andre, men det er her mine rødder er. Det er her jeg kommer fra. Kulturen kan være grim, men det er trods alt MIN kultur.
Og så den mere pinlige: 2. Jeg læste ikke hele kronikken. Jeg nåede vel halvvejs igennem før jeg var ved at gå til i spåner over hvor søgt det er. “Ulla Holm” er nu et negativ-udtryk i min verden. Ikke at jeg brød mig om navnet Ulla i forvejen; det klinger lidt for meget af sur tysklærer.
Lad os så rive det værste pladder hun har begået i stykker (dog er alle fortløbne sammenklip af citater grundet længde - kan man ikke stille sig tilfreds med det, er man velkommen til at få skadet sin intellekt ved at klikke linket), på vanlig Poetens Vrede manér:
Det avantgardistiske og det reaktionære har på paradoksal vis historisk været tættere forbundet rent ideologisk, end man lige umiddelbart skulle tro [...]. Det gælder [...]i landskabsarkitekturen, hvor der f.eks. i 1970’erne var en direkte forbindelse mellem de progressive landskabsarkitekters foragt for alle andre planter end de hjemmehørende [...] og nazisternes nidkære brug af lokale planter og had til det egnsfremmede på den anden.
Det avantgardistiske og det reaktionære har aldrig på paradoksal vis været “tættere forbundet” end man lige burde rende rundt og tro. Det er ganske naturligt, ahem, gansch natürlich, mener jeg selvfølgeligt, været forbundet. Det avantgardistiske bygger på det nærværende og samtidige, ligesom det konservative eller, hvis man vil, det reaktionære forsøger at beskytte (eller ligefrem søge tilbage mod det det nærværende og samtidige bygger på før).
Derfor vil man selvfølgeligt finde sammenfald mellem deres udtryk. MEN! Det gør ikke det avantgardistiske, det progressive, det bane- og grænsebrydene, nazistisk. Det gør heller ikke nazismen hverken konservastiv eller refabtionær. Nazismen er i sin natur grænsebrydene, den er, som socialismen, et oprør og derfor på linje med det avantgardistiske på visse måder. Og derfor i naturlig modsætning til det reaktionære og det konservative.
Det gør bare heller ikke avantgardisten og nazisten enige. Nej, tværtimod. De søger måske begge at bruge lokalt dyrkede råvarer, men, kære lille Ulla (det kalder jeg også min flirt, bare med et andet navn en Ulla), du er stadig gal på den. Din idioti er stadig ikke frikendt. For avantgardisten handler det om noget kunstnerisk eller, i vores tid, om noget miljømæssigt. Og denne miljøprotektion har intet med etnocentrisme, endsige, racisme at gøre. Derfor er avantgardisten (her) ren i sjælen, i forhold til “de rigtige holdninger.”
(Og så skal det da også lige nævnes at avantgardister sikkert også godt kan være nazister <3 )
Den mad, vi spiser, har til alle tider været gennemsyret af ideologi.
ÅH VIRKELIGT!? Er det derfor muslimer stadig insisterer på ikke at æde BACON(TM)?
[...]ligesom med landskabsarkitekturen i 1970’erne, er der i dag markante lighedspunkter mellem fascismen/nazismen og det nye moderne avantgardistiske nordiske køkken, hvis ypperste repræsentant er Restaurant Noma
Ooooookay? (DAMNIT! Endnu et anglificeret udtryk, lad mig lige prøve igen:)
Jaså?
Ulla bringer hendes hemmelige våben, citater, på banen. Armeret med stråmænd og overfortolkninger. Kommentarer herunder er mine.
»Det handler ikke om standard (…), det, Noma også vinder på, er ideen, konceptet, budskabet, som går ud på, at man spiser lokale råvarer«
- Søren Frank, madanmelder hos Berlingeren
»Det er langt mere end bare at smide lidt jord, lidt havtorn og lidt grannåleskud op på en tallerken og stryge noget røg hen over det. Det er et tankesæt, som går meget dybere«
- Adam Price, Politikens EGEN madanmelder (om natten sover han i Tøgers gamle skuffe, kun varmet af et par af Tøgers gamle sokker, af Nyt Nordisk Uld (TM))
Poetens Vrede præsenterer: Ullas Overfortolkninger, sakset direkte fra hendes egen kronik på Pol.dk!
Der lægges altså ikke skjul på, at smagsoplevelsen som udgangspunkt er underordnet ideen, og det er netop denne idés fascistiske under- og overtoner, der får tildelt national såvel som international hæder – uden at nogen har løftet et øjenbryn.
Ja, det er ægte kultur. Det med at efterligne og kopiere altså. Ellers var vi aldrig blevet kristne. Ikke sådan noget fascistpis som Noma *slår en latter op, der er Victor Borge værdig*
For ja, Ulla. Selvfølgeligt er det idéen der hædres. Fordi ingen andre har gjort det! Ligesåvel burde vi forhelvede da VOLDSPANKE hele DOGME95 for rent faktisk at have sat begræsninger op for sig selv, mens de lavede film på dansk. Og alle systemdigtere skal i bur! Faktisk skal alle digtere i bur, hvis de ikke bruger fremmedord, eller helt fornægter dansk! Er det ikke det de skal Ulla? ULLA!?
Centralt i fascismen står promoveringen af ’sunde’ og af andre kulturer uberørte elementer i den nationale tradition[... yada yada yada, nogle flere ting at sammenligne med, som guldalder og andet støvet lort]. Principperne i det nye nordiske køkken er nøjagtig de samme.
Fedt! Tjener, tjener! Må jeg få retten med de fascistiske rodfrugter og den nazistiske vin? Tak!
KAN JEG IKKE FÅ MJØD TIL!? Nå, jeg kan slet ikke få det? De mener ikke jeg har råd, som jeg sidder her i mit tjavsede tøj? Nej, nej, det har De vel ret i!
maden [er] sund, fordi den er nordisk, som Meyer fremfører [...]: »Hvorfor skal vi spise alt det junk, når vi (…) har masser af fantastiske råvarer og et uudnyttet potentiale i vores egen region?« – underforstået: Alt, der kommer udefra, er usundt og forpester det danske folks sundhed. Igennem ’Den nye nordiske diæt’ – som det hedder – skal folket renses for det fremmedes gift.
…skal vi ikke bare lade den stå for sig selv?
-Poetens Vrede, der glæder sig til at sætte sine tænder i nogle DANSKE rodfrugter, der ikke er fragtet flere hundrede kilometer BLOT fordi det er billigere. At købe danske svin der er slagtet i Polen, er at myrde din oldebørn!
P.S. Nej, jeg har ikke læst dette indlæg igennem en eneste gang , jeg nyder mig lige lidt Odense Classic.
…han lever videre i dem som lod ham dræbe!
I hvert fald hvis man skal tro PET: Helt ærligt, hvis det højner terrortruslen - hvorfor så slå ham ihjel?
DET ER JO HJERNEDØDT!
…ellers også har PET andre motiver? Pet pet, PET.
Der er i forvejen en høj risiko for terror mod Danmark, og den vil stå uændret.
AHAH! Men… Vent… HØJ risiko? Hvor mange forsøg har vi haft? Hvor mange har vi anholdt? DØMT? Hvor mange af disse ville have stoppet handlingen af egen fri vilje hvis vi ikke havde grebet ind?
Tallet er ufatteligt lavt uanset hvad - hvilket betyder: AHAH! IKKE SÅ FUCKING HØJ RISIKO!
-PV, bitter, barnlig og i mangel på en fotograf.
Version Vrøvlet